Find dit næste drømmehjem i Svendborg med boligsiden.dk
Søger du efter bolig på Sydfyn og nærmere bestemt i Svendborg, kan boligsøgningen med fordel tage sin start på Boligsiden Svendborg. Her kan du indkredse dine søgekriterier, så de passer lige netop til dig og dine boligbehov, uanset om du søger efter en ejer eller lejebolig, en stor eller mindre bolig, en lejlighed eller et hus, en gård eller et sommerhus.
Se alle boliger der er til salg i Svendborg her: https://www.boligsiden.dk/by/svendborg/tilsalg
Svendborg er en skøn sydfynsk by, der også er en havne- og søfartsby. Den huser i alt 27.054 indbyggere, og er efter Odense Fyns næststørste by. Samtidig er selve Svendborg by hovedbyen i Svendborg Kommune, som igen hører til Region Syddanmark.
Hvorfor Svendborg?
Svendborg ligger smukt ud til vandet, og det Sydfynske Øhav, der også tæller øerne Ærø, Tåsinge, Langeland, Birkholm, Drejø, Strynø, Avernakø og Skarø. Fra Svendborg kan man køre i bil over Tåsinge og videre til Langeland, mens man kan tage færgen til de andre øer.
Der er dermed en smuk beliggenhed midt imellem alle småøerne, samtidig med, at man har Svendborg by og alle dens tilbud indenfor sport, gastronomi, kultur og musik samt havnemiljøet ved havnen. I Svendborg kan man også gå på Søfartsskole og blive uddannet til sømand.
Derfor er Svendborg rigt med både studerende, seniorer der nyder otiummet ved vandet samt børnefamilier, der nyder godt at de mange gode skoler, fritidsordninger og foreningsliv, der hersker i Svendborg og omegn.
Marker det område, du helst vil bo i
Når du foretrækker et bestemt område i eller omkring Svendborg, det være sig langs vandet, i bymidten eller i en af provinsbyerne, kan du med fordel bruge tegnefunktionen på boligsiden.dk.
Her kan du manuelt markere et område med en blyant, som du bruger via musen, og her kan du lave en egen defineret radius, og markere dette område, hvorefter du trykker på “liste” i øverste højre hjørne.
Herfra kommer boligsiden.dk med en liste over alle de potentielle boliger, der er indenfor dit markerede område. På denne måde undgår du at skulle scrolle mange hundrede boliger i gennem, som ikke er relevante for dig, hvis du i stedet søger mere bredt på for eksempel “kommune”, “by” eller “vejnavn”.
Gå efter den rette pris
Det kan være, at du og/eller din partner har været i banken og fået et overslag over, hvor meget I kan låne bolig for. Dette prisleje kan I dernæst bruge i jeres søgning, hvor I på boligsiden skriver et maksimum beløb for jeres søgning. Har I samtidig en vis standard for, hvor lidt boligen også må koste, markerer I også et minimum beløb.
Ud fra denne prisramme, kommer boligsiden så med en liste over alle de boliger, der matcher jeres prisønsker. Her kan det også anbefales, at I overvejer et eventuelt prisnedslag i prisen, så jeres søgning bliver med et lidt større beløb, end I egentlig har råd til.
Jo mere attraktiv boligen er, jo mindre chance er der selvfølgelig for, at der kan laves et prisnedslag. Men man kan altid prøve at forhandle, især også ud fra tilstandsrapporten og energimærkningen.
Land eller by?
Er I en storfamilie, der ønsker meget uderum og meget plads, kan I med fordel søge efter en af kategorierne Lystejendom, landejendom eller villa med en stor grund til. Disse kategorier finder I under “boligtyper” midt på boligsiden.dk.
Det er værd at bemærke, at ved en landejendom kan man ikke få en tilstandsrapport, og dermed skal man være ekstra opmærksom på, hvordan standen er, og eventuelt bruge det som en del af forhandlingen om prisnedslag.
Her kan I også markere flere boligtyper på én gang, hvis I både er på udkig efter et sommerhus og en helårsbolig i Svendborg området. Er du studerende og på budget, kan du også søge efter en andelsbolig på op til 60 kvadratmeter og 2-3 værelser og maks pris på for eksempel 500.000 kr.
Du kan også søge efter en større bolig og lave den om til et boligfællesskab under studietiden, hvor I deles om huslejen og andre udgifter.
Leje eller eje?
Det kan være dyrt i disse tider at købe en bolig, især hvis man er førstegangskøber, der ikke har penge med fra et salg af en tidligere bolig. Her kan du også søge på boligsiden efter lejeboliger, der matcher dine søgekriterier.
Dette gør, at du kan finde egnede lejeboliger i eller omkring Svendborg, der gør det en del billigere at bo, uden at du skal lægge en stor udbetaling først.
Kort eller liste?
Når du søger efter en ny bolig, kan det være rart at få en liste, hvor der vises små billeder af boligen, så du kan danne dig et førstehåndsindtryk af, om det kunne være noget for dig. Andre foretrækker at bruge kortfunktionen, hvor du i stedet får vist alle mulige boliger på et kort.
Hvis geografien er vigtig for dig, kan du med fordel bruge denne kortfunktion og kun klikke på de boliger, der ligger i et bestemt geografisk område.
Bo bæredygtigt
Er I en familie, single eller par, der ønsker at bo mere bæredygtigt og bekymrer jer meget for klimaet, kan I med fordel bruge den funktion på boligsiden.dk, hvor I søger efter energimærket på boligen. Det går fra det bedste A til det værste G.
Det handler om, hvor meget varmespild, der er, og hvilken type af energiløsning, der er i boligen, for eksempel en varmepumpe, termoruder, oliefyr, gasfyr, pillefyr eller fjernvarme og om varmerørene, murene, vinduerne og dørene er isolerede.
Hvis boligen har et højt energimærke, kan I også vælge at bruge det til at forhandle boligen ned i pris, fordi I så efterfølgende skal bruge penge på at renovere og udskifte varmekilde og isolere varmerør samt vinduer og døre til termoløsninger.
Vi håber, at du med ovennævnte råd og tips til brug af boligsiden.dk kommer et skridt nærmere dit næste drømmehjem i eller omkring Svendborg.