Når vi taler om fordele for haven, så glem ikke frøer og tudser. Begge er totalt kødædere, der spiser græshopper, biller, skærorm, fluer, snegle og alle slags insekter. De vil ikke spise dine planter! Se, hvordan du tiltrækker frøer og tudser til haven – de er de gode fyre!
Alle tudser er frøer, men ikke alle frøer er tudser. Der er 3 typer frøer:
- Tudser er frøer med tør tyk hud, der gør dem i stand til at overleve under tørre forhold.
- Ægte frøer er de vådområderselskere, som du finder i den lokale dam.
- Træfrøer lever i planter og træer.
Kendte frøer i haven
Her er nogle få, du måske er bekendt med :
- Den amerikanske tudse (Anaxyrus americana) vil æde ethvert væsen, den kan komme ind i munden og sluge! Bulerne på huden er ikke vorter, og de vil heller ikke give dig vorter, hvis du rører ved dem. De er faktisk kirtler, der udskiller et dårligt smagende stof, der gør tudsen uspiselig og beskytter den mod at blive spist af et større dyr. En tudses hud absorberer let kemikalier som pesticider, gødning og andre forurenende stoffer, hvilket gør den til “kanariefuglen i kulminen” til at bedømme et økosystems sundhed. Hvis du har en rigelig tudsebestand i din have, betyder det, at du har et rent miljø. Deres parringskald er meget melodisk og varer fra 5-30 sekunder. Den blev kaldt “tudsens drøm” af Henry David Thoreau.
- Den amerikanske oksefrø (Lithobates catesbeiana) er den største indfødte frø i Nordamerika, der vokser op til 8 tommer lang. Den spiser alt, der er mindre end sig selv, inklusive andre frøer, slanger, fugle og gnavere sammen med insekter. Hannerne har en gul hals, og hunnens hals er mere hvidlig. Hannerne laver det velkendte lave “kande-o-rum, kande-o-rum”-kald.
Disse nordlige leopardfrøpletter får ham til at blande sig lige ind, så han kan snige sig ind på sit bytte .
- Plukkerfrøen (Lithobates palustris) er en 2-4 tommer lang grønlig-brun frø med mørke pletter, der ligner leopardfrøen på billedet ovenfor. Det har giftige sekreter, der kan dræbe små dyr og andre padder og kan forårsage irritation, så sørg for at vaske dine hænder godt efter håndtering af dem. De kan lide damme og langsomt gående vandløb. Dens kald er en 2 sekunder lang snorken.
- Skovfrøen (LIthobates sylvatica) er en grøn og brun frø, der lever i skove, men som også kan findes nord for polarcirklen – ingen træer der! De har frostvæske-lignende kemikalier i deres kroppe, der forhindrer dem i at fryse ihjel om vinteren. De er en af de første, der vågner og parrer sig om foråret. Deres kald lyder som ænder, der kvækker.
Sammenlignet med zinniabladet, det sidder på denne kikker, er den ret lille! Kan du se korset på ryggen?
- Forårspeepers (Pseudocris crucifer) er et af de første forårstegn i min skovhals. Disse små 3/4 tommer til 1 1/2 tommer frøer er højlydte! De vil synge dag og nat, hvis temperaturen holder sig over frysepunktet. De er grå eller solbrune med et mørkere kors på ryggen, som giver dem deres latinske navn crucifer, der betyder kors. De spiser biller, myrer, fluer og edderkopper.
Lær mere om skovfrøer og forårskiggere – og lyt til deres lyd!
Denne lille kikker sov en lur i et hængende kurv på verandaen.
- Træfrøer er nataktive og kan skifte farve for at matche deres omgivelser. Udendørs lys, der tiltrækker møl, og andre insekter vil også trække dem ind til festen. Deres klæbrige tåpuder gør dem til gode klatrere. Den grå løvfrø (Hyla versicolor) har et kald, der lyder som en høj fugletrille. Du vil høre dem om sommeren på varme fugtige nætter, ofte før et tordenvejr.
frogs_006_full_width.jpg
Kig på det runde øre for at se, om dette er en han- eller hunfrø. plet bag øjet. Hvis det er større end øjet, er det en dreng.
En lavvandet dam vil blive værdsat af både frøer og tudser, da begge lægger deres æg i vand. Det behøver ikke at være stort – 2-3 fod på tværs og 6 tommer dyb fungerer fint. For det med en stor sort plastikaffaldspose forankret rundt om kanterne med flade sten. Sæt et par store sten i midten for at give siddepletter. Undlad fiskene – de vil æde dine haletudser. Da haletudser spiser alger og mikroorganismer fra forrådnende plantemateriale, behøver du ikke at holde dammen for ren. Efterlad en buffer af planter omkring dammen, så frøerne kan have et sted at gemme sig. Havebede fulde af indfødte planter giver ly og insekter til dine amfibievenner. Børstebunker, stenbunker og bladaffald giver dem også steder at gemme sig.
Du kan købe et sødt tudsehus, men det er ret nemt at lave dit eget.
Lav en tudsebolig
Placer bare en stor lerkrukke på siden på et skyggefuldt sted blandt dine planter. For at gøre det mere lokkende, tilsæt et lavt fad med vand i nærheden.
Enhver gartner har en revnet potte liggende. Brug det godt som tudseopholdssted.