Salvia officinalis blade bruges enten friske eller tørrede i italienske kød- og kyllingretter, suppe, pasta eller kartofler som krydderi, forret eller pynt.
URTER | Urter af Labiatae
Dalmatisk salvie
Dalmatisk salvie består af tørrede blade af Salvia officinalis L., den mest udbredte salvieplante. Dens oprindelige forekomst er begrænset til Italien og den vestlige del af Balkanhalvøen, men den er udbredt dyrket og naturaliseret i dele af det sydlige og sydlige Centraleuropa. Dyrket som en kulinarisk urt eller som pynt, kan den findes over hele Europa, hvor den muligvis blev indført af romerne i oldtiden eller af munke i middelalderen. Det er en lav (op til 60 cm) busk, med aflange blade, hvidpubertet under, grågrøn til sølvfarvet over. De violet-blå, lyserøde eller hvide blomster er arrangeret i aksillære verticillasters.
Salvia officinalis olier er hovedsageligt karakteriseret ved overvægten af α- og β-thujon (op til 65 % af den samlede olie). Imidlertid påvises 1,8-cineol og kamfer ofte i betydelige mængder (henholdsvis op til 22 og 38 % af den samlede olie). Af kommercielle årsager er olier med et kombineret indhold af thujylketon (α- og β-thujon) på mere end 30 % og et kamferindhold på mindre end 20 % mest værdsat. Dalmatisk salvieolie produceres hovedsageligt langs Adriaterhavskysten i det tidligere Jugoslavien og Albanien, hvorimod mindre mængder destilleres i Bulgarien, Frankrig, Tyrkiet og Tyskland.
Næringsmidler til at reducere kortisol og hyperglykæmi
Salvia officinalis
Effekt på kortisol
Salvia officinalis har en høj koncentration af linalool, som har vist sig at reducere cortisol. I 2018 blev der udført en undersøgelse af Lee et al. at undersøge, om linalool fremkaldte en antistress-effekt, der vendte de adfærdsændringer, der blev observeret hos mus som hurtige øjenbevægelser eller søvnmangel. I denne undersøgelse blev disse ændringer reduceret, ligesom cortisolniveauer.
Effekt på glukose
Et dobbeltblindt forsøg blev udført for at bestemme de hypoglykæmiske resultater af S. officinalis. Behradmanesh et al. fandt, at 80 patienter med type 2-diabetes udviste et signifikant fald i to-timers postprandiale blodsukkerniveauer sammenlignet med kontrolgruppen.
Salvia (Salvia officinalis) Olier
Botanik
Salvia officinalis L. (salvie) har sin oprindelse i Middelhavet og tilhører familien Labiatae. Denne buskede plante er enten enårig eller flerårig. Længden af lugtende og aromatisk salvie varierer mellem 40 og 100 cm (figur 2). Bladene af salvie er oprejst på kanterne; de er 1-4 cm i diameter, 4-10 cm lange og ovale. Kanterne er skarpe, grøn-grå farvede, pilous og bitre. Aromatiske lugtudskillelser findes mod den nederste overflade af bladet (figur 1 og 2). Dens violet-lignende blomster findes i klaser. Hver blomstergruppe bærer 2-10 eller sjældent 40 blomster. Planterne kan indeholde både han- og hunorganer eller kun kvindelige organer. Der er to mandlige organer.
Funktionelle fødevarer og kognition
12.7.5 Salvia officinalis
Salvia officinalis er en del af Salvia-slægten i Labiatae-familien, der indeholder over 700 arter af planter. Det er blevet brugt over adskillige årtusinder på tværs af en række forskellige kulturer, herunder ayurvedisk medicin, såvel som tidlige græske og kinesiske civilisationer som en behandling for forbedringen
De foreslåede virkningsmekanismer for S. officinalis omfatter acetylcholinesterasehæmning (ChEI), butyrylcholinesterasehæmning (BuChe), antioxidant, anti-inflammatoriske og østrogene virkninger (Perry et al., 1999; Kennedy og Scholey, 2006).
Til dato er der udført to randomiserede kontrollerede forsøg med vurdere de akutte hukommelsesfremmende virkninger af S. officinalis. En undersøgelse foretaget af Kennedy og kolleger (2006) undersøgte de akutte virkninger af S. officinalis på kognition hos 30 raske deltagere, som gennemførte et testbatteri ved baseline samt 1 time og 4 timer efter dosis ved tre separate test lejligheder. Ved hver lejlighed modtog de en anden behandling, enten placebo, 300 eller 600 mg tørret salvieblad. Den højere dosis viste sig at være forbundet med forbedret ydeevne på Stroop-testen såvel som en samlet score opnået fra en række tests, herunder opgaver med matematisk behandling og hukommelsessøgningsopgaver på begge tidspunkter efter dosis.
I en nyere undersøgelse af Scholey og kolleger (2008) blev de akutte virkninger af S. officinalis på hukommelsen undersøgt ved hjælp af 20 ældre frivillige (over 65) administreret 167, 333, 666 og 1332 mg tørret salvie og testet 1, 2,5 4 og 6 timer efter dosis. Signifikante forbedringer i sekundær hukommelsesydelse (samlet procentvis nøjagtighed i ordgenkendelse, billedgenkendelse, øjeblikkelig ordgenkendelse og forsinket ordkald fra CDR-batteriet) blev noteret for 333 mg-dosis sammenlignet med placebo på alle tidspunkter efter dosis. Ekstrakterne, der blev brugt i undersøgelsen, blev underkastet in vitro-analyse, hvilket bekræftede cholinesterase-hæmmende egenskaber sammenlignet med en ethanolkontrolprøve.
Disse resultater er blevet bekræftet af undersøgelser af de akutte virkninger af Salvia lavandulaefolia æterisk olie, en anden ChEI af Sage-familien, der indeholder komponenter svarende til S. officinalis. En undersøgelse foretaget af Tildesley og kolleger (2003) rapporterede en signifikant forbedring i øjeblikkelig og forsinket ordgenkaldelse efter dosis ved brug af en 50 μl dosis af olien hos 20 unge raske frivillige. En anden undersøgelse foretaget af Tildesley og kolleger (2005) ved brug af CDR-batteriet rapporterede en forbedring i den sekundære hukommelsesydelse 1 time efter dosis og Speed of Memory 2,5 timer efter doseringen med 25 μl S. lavandulaefolia. Forbedringer i hukommelseshastigheden 4 og 6 timer efter dosis blev også rapporteret med den højere dosis på 50 μl.
Med hensyn til undersøgelser af de kroniske virkninger af S. officinalis blandt den kliniske befolkning, er en undersøgelse af Akhondzadeh og kolleger (2003b) undersøgte virkningerne af S. officinalis på hukommelsen hos 39 AD-patienter. Signifikant forbedrede scores på ADAS-Cog blev rapporteret for dem i S. officinalis-gruppen sammenlignet med placebo efter 16 uger. Denne undersøgelse var dog ikke uden kritik, hvor anmeldere gjorde opmærksom på den uventede store effektstørrelse, et dårligt defineret urteekstrakt og ingen beskrivelse af placeboen (Kennedy og Scholey, 2006). Et åbent forsøg med S. lavandulaefolia æterisk olie fra Sage-familien af Perry og kollegaer (2003) rapporterede imidlertid også en signifikant forbedring i nøjagtigheden af at udføre en årvågenhedsopgave ved det seks uger lange slutpunkt blandt 11 AD-patienter.
Til dato er resultaterne fra de relativt få undersøgelser, der er blevet udført med S. officinalis og S. lavandulaefolia, lovende, hvilket tyder på effekt forbundet med både akut og kronisk tilskud. Yderligere randomiserede kontrolforsøg (RCT)’er, såvel som longitudinelle undersøgelser, der anvender større prøver fra både den ikke-kliniske population samt mild kognitiv svækkelse (MCI) og AD-patienter er berettiget for korrekt at fastslå effektiviteten af disse ernæringsmidler som nootropics.
Nylige fremskridt hen imod at udnytte lægeplanter som phytoremediatorer
7 Salvie
Salvia officinalis er en flerårig og urteagtig planteart, tilhører familien Lamiaceae og har et stærkt rodsystem og en højde på 40 til 50 cm, der er hjemmehørende i Mellemøsten og Middelhavsregionerne (Ghorbani og Esmaeilizadeh, 2017). Tørrede blade er råmaterialet til ernærings-, farmaceutiske og essentielle produkter, der gælder for sygdomme relateret til nervekardiovaskulære systemer og luftvejssygdomme.
Eksistensen af nogle forbindelser såsom tojun, cineol og kamfer i Salvia æterisk olie er ansvarlig for dets antimikrobielle og antioxidante egenskaber (Williams et al., 2016; Ghorbani og Esmaeilizadeh, 2017; Bendifallah et al., 2018). En sådan rig kemisk profil af S. officinalis er ledsaget af en betydelig tolerance over for tungmetalioner, hvor flere forskere til dato har haft Salvia sp. især S. officinalis i deres fokus.
I forskning blev fytoremedieringspotentialet for to Salvia-arter, herunder S. officinalis og S. sclarea dyrket i industrielt forurenede områder (0,1- og 15 km afstande fra non-ferro-smelter), undersøgt. Koncentrationer af tungmetalioner, Pb, Cu, Zn og Cd i rod, stængel og blade; blomsterstand; og æterisk olie fra disse planter blev vurderet, og det blev rapporteret, at efterhånden som afstanden mellem planterne og smeltningen faldt, steg koncentrationen af tungmetaller i hele planten for begge arter.
Koncentrationen af alle fire tungmetaller i dele af S. sclarea i nævnte rækkefølge var blad> blomsterstand> rod> stilk> æterisk olie. For at være mere præcis var rækkefølgen for Pd og Zn: blade
For pålideligt at studere fytoremedieringspotentialet for S. officinalis, frøplanter, der voksede på jord opnået fra de omkringliggende områder af en non-ferro metal smeltning nær Plovdiv indeholdende Cu, Cd, Pb og Zn blev biokemisk og fysiologisk vurderet; det blev observeret, at Cd-, Zn- og Pb-kontamination forårsagede en reduktion af tør biomasse af rod og skud med henholdsvis 15% og 10%. Aggregeringen af Cd, Pb og Cu fandt sted i roden; zinakkumulering observeres i både underjordiske og overjordiske dele.
Tungmetalioner er ikke kun kvantitativt, men også kvalitativt påvirket af æterisk salvieolie, det vil sige, at udbyttet af æterisk olie steg relativt; dog er de vigtigste indholdsstoffer såsom α-thujon, β-thujon, β-caryophyllen og viridoflorol mindsket, hvorimod kamfer, borneol, 1,8-cineol og bornylacetat blev bemærkelsesværdigt forbedret (Stancheva et al., 2009). At pålægge en sådan ubalance i den kemiske sammensætning af æterisk salvieolie ved tungmetalstress forringede kvaliteten af æterisk olie, hvilket indikerer, at salvie ikke er egnet til at blive brugt til fytostabilisering, hvis udvindingen af æterisk olie var relevant.
For at finde en anvendelig løsning til at genvinde forurenede Cu-minepladser, hvilket er en udfordring på verdensplan, har Novo et al. (2013) anså S. verbenaca for at undersøge de mulige fytoremedieringspotentialer af Cu i minelokaliteter, der jorder behandlet med ændringer, technosol og kompost. En betydelig forbedring af inaktivering af antioxidantsystemer for at kontrollere de skadelige toksiske virkninger af overdreven Cu i S. verbenaca er observeret, hvilket er en afspejling af defensive systemer involveret i at beskytte celler udsat for metalstress.
Ophobning af Cu moderat. ved rod ledsaget af bemærkelsesværdig translokation til luftdele kategoriserer S. verbenaca som en potent phytostabiliseringsmulighed for Cu-minesteder. Det skal bemærkes, at de ændringer, der blev brugt i denne undersøgelse, faktisk påvirkede evnen af S. verbenaca på en positiv måde.
Generelt er det kompliceret og følsomt at bruge medicinske og aromatiske urter til phytoremediering og genvinde kontaminerede steder. problem, da det involverer forbrug af deres produkter og biprodukter, som kræver håndhævelse af omfattende undersøgte standarder og restriktioner. Derudover er det en kedelig opgave at definere en ægte hyperakkumulator blandt de tidligere beskrevne medicinske urter tidligere baseret på undersøgelserne på dette område, da resultaterne oftest ikke følger et stabilt paradigme, for eksempel i en bestemt art evnen til at akkumulere tungmetal ioner og deres translokation er fluktuerende og adskiller sig i forhold.
Sikkert, medicinske og aromatiske planter kan modstå stresset fra tungmetaller ved at booste deres forsvarssystem ved at producere forskellige sekundære metabolitter og opretholde betydelig vækst selv ved højere koncentrationer af tungmetaller. For at blive hyperakkumuleret skal man ud over at have en overførselsfaktor større end én have en minimumskoncentration af As, Cr, Pb, Ni, Cu (1000 mg/kg tørstof), Cd (100 mg/kg tørstof), og Zn (10.000 mg/kg). Derfor, ifølge de præsenterede data fra de førnævnte lægeplanter, tolererer de stort set tungmetaller og giver æterisk olie med en risikofri at bruge.
Men igen er resultaterne modstridende, i en undersøgelse, hvor arter kan kategoriseres som hyperakkumulator, mens en anden undersøgelse antyder noget andet. På den anden side har Verdenssundhedsorganisationen fastsat de maksimalt tilladte grænseværdier for nogle tungmetaller, herunder Cd, Ar og Pb for lægeplanter med henholdsvis 0,3, 1 og 10 mg/kg, og endda nogle grundstoffer, såsom Cu Zn. Mn, Mo og Ni kan være giftige, men Verdenssundhedsorganisationen har indtil videre ikke pålagt nogen specifikke restriktioner for disse elementer i lægeplanter. Derfor bør de maksimalt tilladte niveauer angivet af Verdenssundhedsorganisationen overholdes, når der indtages æteriske olier eller spiselige dele af lægeplanter dyrket i forurenet jord.
Brug af naturlige konserveringsmidler til forlængelse af holdbarheden af frugt. Juice
29.5.1.2 Planteekstrakter
Forskellige opløsningsmiddelekstrakter af salvie (Salvia officinalis), rosmarin (R. officinalis), fed (Eugenia aromatica), koriander (Coriandrum sativum), hvidløg (Allium sativum) og løg (Allium cepa) blev opført som potentielle antimikrobielle stoffer til fødevarebrug (Deans og Ritchie, 1987). Kanel er blevet brugt som et antimikrobielt middel i æblejuice (Yuste og Fung, 2002; Friedman et al., 2004) og æblecider (Ceylan et al., 2004).
Fundet kanel (0,3 %) kunne hæmme væksten af S. aureus, Yersinia enterocolitica og S. Typhimurium i æblejuice (Yuste og Fung, 2002), hvorimod olier af kanelblade eller bark inaktiverede S. enterica og E. coli O157:H7 i æblejuice (Friedman) et al., 2004). Ethanolekstrakt af kanelbark (1-2 % w/v) og kanelaldehyd (2 mM) kunne reducere E. coli O157:H7 og Listeria innocua in vitro. Ethanolekstrakt af kanelbark (1 % w/v) reducerede signifikant den aerobe vækst af bakterier podet i friskskårne æbler under opbevaring ved 6°C i op til 12 dage (Friedman et al., 2004).
Det blev observeret, at æblejuice behandlet med citrongræs-, nelliker- og rosmarinekstrakter havde den højeste hæmning af gær, skimmelsvampe og bakterier, efterfulgt af dem behandlet med basilikum- og salvieekstrakter efter 4 uger ved 4°C; og citrongræs og nelliker udviste stærk svampedræbende aktivitet (Kanako et al., 1998).
KRYDDER OG SMAGSMAGSAFGRØDER | Blad- og blomsterstrukturer
Salvie
Salvie består af de tørrede blade fra Salvia officinalis L. (Lamiaceae). Bladene er grågrønne, aflange-lancetformede, ca. 8,5 × 2,5 cm, bladstilede, spidse spidser, kanter fint crenaterede, tæt pubescente og kirtelformede med kirtler skjult af hår (Figur 2g).
Den øvre epidermal celler i overfladesyn har få stomata og lige, perleformede vægge, hvorimod den nedre epidermis bærer talrige stomata, og cellerne har bølgede, perleformede vægge; talrige ikke-landulære og kirtelhår forekommer på begge overflader. De nonglandulære hår er en- eller flercellede, og de flercellede hår er talrigere, meget lange, smalle spidse og for det meste glatte, men nogle har en papillose overflade; kirtelhår er også en- eller flercellede. Det midterste karbundt er omgivet af parenkymatøse og kollenkymatøse celler, og mesofylet består af et til tre lag af palisadeceller efterfulgt af svampet væv (Figur 2h–j).
Salvie er aromatisk i lugt og noget bitter i smagen. Bladene samles til brug, mens planterne blomstrer og tørres i skyggen eller indendørs ved at cirkulere varm luft.
Krydderier og smagsgivende afgrøder: Blad- og blomsterstrukturer
Salvie
Salvie består af de tørrede blade fra Salvia officinalis L. (Lamiaceae). Bladene er grågrønne, aflange-lancetformede, ca. 8,5 × 2,5 cm, bladstilkede og med en spids spids, fint crenate kanter, tæt pubescent og kirtel-punkteret med kirtler skjult af hår (Figur 2(g)).
De øvre epidermisceller har i overfladesyn få stomata og lige, perleformede vægge, hvorimod den nedre epidermis bærer talrige stomata, og cellerne har bølgede, perleformede vægge; talrige ikke-landulære og kirtelhår forekommer på begge overflader. De nonglandulære Haar er en- eller flercellede, og de flercellede Haar er talrigere, meget lange, smalspidsede og for det meste glatte, men nogle har en Papillose Overflade; kirtelhår er også en- eller flercellede. Midrib-karbundtet er omgivet af parenkymatøse og kollenkymatøse celler, og mesofylet består af et til tre lag af palisadeceller efterfulgt af svampet væv (Figur 2(h)–2(j)).
Salvie er aromatisk i lugten og noget bitter i smagen. Bladene samles til brug, mens planterne blomstrer og tørres i skyggen eller indendørs ved at cirkulere varm luft.
Salvie viser sig at være et effektivt antimikrobielt middel for B. cereus, B. megaterium, B. subtilis, Aeromonas hydrophila, Aeromonas sobria og Klebsiella oxytoca. Salvie var ekstremt effektiv i små mængder mod Staphylococcus aureus og Aeromonas hydrophila. Der er tegn på et moderat antioxidantindhold i salvie, som nemt kan udvindes.