Frangula alnus

Fælles navn:

Alder Buckthorn

Glossy Buckthorn

Breaking Buckthorn

(IKKE Alderleaf Buckthorn (Rhramnus alnifolia)

Udtale:

FRANG-gew-la al-NUS

Familie:

Rhamnaceae

Slægt:

Frangula

Synonymer:

Rhamnus frangula

Type:

Bredbladet

Native til (eller naturaliseret i) Oregon:

Nej

Bredbladet løvbusk eller lavtgrenet træ, opretstående, spredt, som en busk, der er 15 fod (4,5 fod) høj med en samme bredde, kan træformen nå 20 fod (6 m) høj; ikke tornet. Bladene skiftevis, enkle, 3-7 cm lange, ovale, ovale til ovale-aflange, spidse, spidse, afrundede eller brede kileformede, hele randen, mørke blankgrønne ovenover og lysere grønne og nogle gange pubescente forneden, 8-9 par vener; bladstilk 6-12 mm lang; efterårsfarven varierer fra lysegrøngul til rødlig. Blomsterpræfekt, cremet-grøn, 5-delt, 2-10 pr. aksillær klase, ikke prangende; tiltrækker bier. Frugt kugleformet, 6 mm på tværs, rød modning til mørk lilla, 2-3 frø.

Hårdfør mod USDA Zone 3, der er hjemmehørende i Europa, det vestlige Asien og Nordafrika.

Aldetorn blev først formelt beskrevet af Carl Linnaeus i 1753 som Rhamnus frangula. Den blev efterfølgende adskilt af Phillip Miller i 1768 i slægten Frangula på basis af dens hermafroditblomster med en femdelt kronblad (i Rhamnus er blomsterne to-ebolige og fire- skiltes), og den betegnes nu Fangula alnus. Selvom er meget omstridt historisk, er adskillelsen af Frangula fra Rhamnus nu bredt accepteret, idet den understøttes af nyere genetiske data, selvom en få myndigheder beholder stadig slægten som Rhamnus (f.eks. Kinas Flora)(Wikipedia). Planteskoler vil sandsynligvis fortsætte med at angive denne plante som Rhamnus frangula i nogen tid fremover.

Anses for at være den mest dekorative af havtornene. Nogle hævder, at Frangula alnus har begrænset værdi i landskabet, fordi den er ukrudtsagtig og tilbøjelig til selvfrø. Faktisk er den opført som en invasiv art i nogle områder (som mange indførte havtorn), og er angiveligt meget aggressiv i våde, skovklædte steder. “Dens træ giver det bedste trækul til krudt” (Hillier, 1998, s.466).

Nogle af de tilgængelige valg:
- ‘ Asplenifolia’ — blade med omtrent regelmæssig længde, men kun omkring 3-5 mm brede, bregnelignende.
- ‘Columnaris’ (syn. ‘Tallhedge’) — kompakt, smal, opretstående form, værdsat for hække.
- FineLine® (syn. ‘Ron Williams’) — opretstående, søjleformet, blade lineære (~15 × 6 cm) , bølget, dybt skåret, fjeragtigt løv er mellemgrønt, bliver gult om efteråret. Afledt af en krydsning af ‘Columnaris’ (hun) og ‘Asplenifolia’ (han); angiveligt har lav frøsætning, og frø er ikke levedygtige, og derfor ikke en potentiel ukrudt eller invasiv trussel. PP14,791
alnus: slægten af elle (Alnus), tilsyneladende denne, og dens alm. navn, referer til dets tilknytning til elle på fugtige steder